27. juni 2025

Rejsegilde på MULTIVAC´s Innovationscenter

Etablering af Europas mest moderne innovationscenter
Multivacs nye domicil på Gammelmarksvej 15, 7100 Vejle
Multivacs nye domicil på Gammelmarksvej 15, 7100 Vejle

Tirsdag den 17. juni 2025 var der rejsegilde på MULTIVAC’s nye domicil på Gammelgårdsvej 15 i Vejle.


Vejles borgmester Jens Ejner Christensen og Executive Vice President Peder Rejmers fra MULTIVAC Group var blandt gæsterne sammen med håndværkere, medarbejdere og projektleverandører.

Alle blev de beværtet med en lækker frokost med autentiske smage og nye kulinariske oplevelser fra det nye peruvianske verdens køkken, der er en en fusion af det sydamerikanske og japanske køkken, kaldet Nikkei cuisine.

”Vi etablerer Europas mest moderne innovationscenter med et nytænkende fokus på fremtidens fødevarer, hvor håndværk, proceskendskab og bæredygtighed smelter sammen,” fortæller adm. direktør Martin Petersen fra MULTIVAC Danmark. ”Centret vil tilbyde komplet produktionsbageri med Fritsch-udstyr, FoodLab til produktion af animalske og veganske fødevarer samt et komplet pakkeri med Multivac pakkemaskiner. Alle faciliteter tilbydes til fødevarevirksomheder, som har mulighed for at booke sig ind og gennemføre produktinnovation med produktspecialister, inden de går full-scale i egen produktion. Vi forventer at være klar til indflytning ultimo 2025.”

Tak til alle deltagere for en inspirerende dag.

 

Fotos

Til venstre: Borgmester Jens Ejner Christensen 

Til højre: Peder Rejmers, Executive Vice President MULTIVAC Group

Artiklen er slut
Gå tilbage til arkivet

...ellers læs flere cases her under


Tryk enter eller esc for at afslutte søgning